Menu
Indhold
Referencer
”Signe Tonsberg er lige dele fremragende journalist og ambitiøs redaktionel projektleder. Man kan være sikker på, at der fra hendes hånd kommer levende tekster til tiden, ofte med en ny idé i tilgift. Og så kan man nyde Signes uforlignelige energi og smittende humor imens. Køb hende.”
Stine Carsten Kendal, innovationsdirektør
Mandag Morgen
"Signe er skarp, præcis og grundig og er herlig, nem og konstruktiv - og så forstår hun, hvad det vil sige at hjælpe en organisation med journalistisk arbejde. Signe har leveret magasinsparring, artikler, indhold til nyhedsbreve og pressemeddelelser til os gennem to år. Hun er en fornøjelse at arbejde sammen med."
Søren Jensen, kommunikationschef
Professionshøjskolen UCC
"Signe Tonsberg har givet Væksthus for Ledelse og Lederweb konkret og perspektivrig kritik på sprog og indhold i vores nyhedsbrev i en faglig, indsigtsfuld og engageret form. Hun brænder for god kommunikation og hendes journalistiske rådgivning til ikke-journalister var lærerig - og let at omsætte til praksis."
Claus Christian Jensen, sekretariatschef
Væksthus for Ledelse og Lederweb
”Signe har leveret et fejlfrit, spændende og gennemarbjedet evalueringsmateriale. Vi er alle dybt imponerede over den måde, hun har forstået vores projekts kerne på. Samtidig har det været en fornøjelse at arbejde sammen med et præcist, velformuleret og engageret menneske.”
Tine K. Michael-Lindhard, projektleder
Københavns Kommune
"For mig var det en gave, at Signe Tonsberg kom til mig med en næsten grydeklar ide, og med en klokkeklar forståelse for vores avis' målgruppe, skrivestil og vores redaktionelle arbejdsgang. Hun var lynhurtig til at finde kilder og samarbejde med dem, og det har lettet mit arbejde gevaldigt. Hun ved, hvad en redaktør har brug for."
Lotte Thorn, redaktør for trykte medier
Region Hovedstaden
”Signe Tonsberg har imponeret os med en meget klar mundtlig og skriftlig kommunikation og journalistik, så hvis vi - forhåbentligt - skal lave en ny stor produktion, så vil vi kontakte hende igen.”
Martin Hagelskjær Damsgaard, pressechef
Handelshøjskolen Aarhus Universitet
"Signe er en enestående journalist. Præcis, produktiv, passioneret. Og skarp som bare fanden. Jeg har gennem fire år haft den udelte fornøjelse at kunne forny mit redaktørabonnement på de tonsbergske ord. De er altid præcist vinklede, solidt researchede og nysgerrigt velturnerede. Uanset om det drejer sig indfølende portrætter, reportager fra velfærdssamfundets frontlinje eller mere klassiske sager som nyheder, noter eller baggrund fra erhvervs- og kulturliv."
Søren Schultz Jørgensen, direktør og partner
Kontrabande
"Signe Eriksen Tonsberg leger med ordene, kæler for eksemplerne, giver kilderne modspil og udfordrer formen. Hendes gode humor, selvironi, engagement og empati skinner igennem i hendes tekster, men det gør hendes professionalisme også. Fagligt stiller hun høje krav til sig selv, så derfor afleverer hun naturligvis altid et stykke perfekt og gennemarbejdet materiale i den rigtige tone og til tiden. En artikel fra Signe Eriksen Tonsberg er altid værd at bruge sin tid på - desværre kræver den sjældent nogen synderlig efterredigering ;-)"
Ulla Johanne Johansson, redaktør
Forældre & Børns medier
”Signe Eriksen Tonsberg er efter min mening en kompetent og dygtig freelancejournalist. Hun afleverer til tiden, holder, hvad hun lover, og sidst, men ikke mindst: hun skriver godt.”
Marchen Bacher Jersild, redaktør
Berlingske Tidende
”En tekst der bare bliver ved med at drille, og en kunde der ikke er glad. Ikke en god situation for en lille virksomhed. Men efter et opkald til Signe, kom der ro på igen. Signe tog bolden selvom hendes bord var fyldt med andre opgaver og i løbet af få dage var teksten gennemskrevet af et par friske øjne og kunden var igen glad. Dette er min seneste oplevelse med Signe og Tonsberg Tekst. Jeg har også tidligere arbejdet sammen med Signe i forbindelse med andre skriveopgaver for blandt andet TDC og Danske Bank, og jeg har altid oplevet, at Signe udfører opgaverne med stor entusiasme, nøjagtighed og en tilpas kritisk pen.”
Lisbeth Brahe, projektleder
Copenhagen Windows
Og der er flere på vej ...